Hvordan det startede

Min mor hed Rikke. Hun var i midten af 20’erne, da hun rejste rundt i Nepal. Da hun boede i junglen mødte hun en guide- Tijendra. Han levede et liv med få midler; hans børn kunne hverken gå i skole eller være sikre på et tag over hovedet.

Da min mor kom hjem, spurgte hun familien, om de ville hjælpe. Sammen samlede de hver måned et lille beløb ind til Tijendra og hans familie, så de kunne få mad og skolegang til børnene.

1 3

Nogle år senere fik hun mig- Line. Jeg voksede op med trygheden fra Danmark – og alle fortællingerne fra Nepal.

Som 20’årig rejste jeg selv til Nepal. jeg besøgte Tijendras datter, som nu var uddannet geolog. Og jeg faldt, ligesom min mor, pladask for menneskene, bjergene og naturen.

Et halvt år senere gik min mor bort af brystkræft. Nepal blev for mig et levende minde om hende. Jeg rejste tilbage flere gange. Jeg besøgte Ama Dablam, min mors yndlingsbjerg, og opbyggede et stort netværk blandt nepalesere.

1 3

Hjemme i danmark blev det tydeligt for mig, hvor uretfærdigt det var: at de ellers så livsglade og gæstfrie mennesker skulle leve under så svære vilkår. Det ville/vil jeg rigtig gerne gøre noget for at ændre.

Da jeg altid har været kreativ og syet meget tøj, var idéen oplagt:

Et stykke tøj, som ikke vælter økonomien hos danskeren, men som kan gøre en mærkbar forskel i Nepal.
1 2

Produktionen i Nepal

  • Fabrikken

    Ekkir-skjorterne laves på en lille familieejet fabrik i Kathmandu, grundlagt af Kheshav Khanal. Familien styrer administrationen, mens fire erfarne skræddere står for produktionen.

  • Teamet

    Kheshav's søn Prakash leder projektet i Nepal og sikrer kvalitet og ordentlige forhold. Dhiraj, hans barndomsven, hjælper både med administration og syning, når det er nødvendigt.

  • Arbejdsmiljøet

    Kheshav prioriterer tryghed, god løn og faste arbejdstider. På fabrikken er der god stemning med musik, latter og respekt for medarbejderne.

1 3